Logicenters ekspanderer til Polen

Logicenters udvider sine aktiviteter og etablerer sig for første gang uden for Norden. Den førende nordiske logistikejendoms-aktør har erhvervet en polsk portefølje og tager dermed sit succesrige koncept baseret på langsigtethed, kvalitet, fleksibilitet, kundefokus og bæredygtighed til et af Europas største vækstmarkeder.

Det NREP-ejede Logicenters fortsætter sin vækst og rykker med sin overtagelse af den polske udvikler af logistikejendomme BIK SA nu for første gang uden for Norden. Den polske portefølje består af fire ejendomme med to potentielle udvidelser samt en byggegrund – i alt et samlet areal på over 115.000 m2.

Polen er det femtestørste marked for logistikejendomme i Europa og et af de hurtigst voksende markeder på kontinentet. Alene i 2019 blev der udviklet 2,7 millioner m2 logistikfaciliteter i landet, hvilket er fire gange så meget som i Sverige, der er Nordens største logistikmarked. Samtidig ligger Polen rent geografisk ideelt med gode forbindelseslinjer til Norden og resten af Europa foruden en fin indenlandsk infrastruktur.

Logicenters nye besiddelser ligger i Wroclaw og Katowice i det sydlige Polen. Med et højt befolkningstal og store fabriksområder er dette område strategisk vigtig i forhold til logistikdrift, forklarer CEO i Logicenters, Matthias Kettelhoit.

Vi har i de seneste år vokset eksponentielt i Norden og har fortsat ambitioner om at styrke vores position på hjemmemarkedet. Samtidig ser vi Polen som et naturligt skridt i vores videre udvikling. Dels fordi det polske marked har et kæmpe potentiale, som vi gerne vil bistå med at forløse, dels fordi flere af vores nuværende kunder allerede har virksomhed i landet og har efterspurgt vores tilstedeværelse. Vi ser frem til at kunne understøtte deres videre vækst, hvilket ligger helt på linje med den kundevendte måde, vi driver virksomhed på”, siger Matthias Kettelhoit.

Bæredygtighed i fokus

Internationalt ligger det nordiske logistikmarked i forreste linje inden for bæredygtig logistik. Derfor ser Logicenters sin ekspansion til det europæiske marked som et naturligt skridt til at bringe deres nordiske bæredygtighedsprofil ud i verden. Og præcis som i Norden vil faciliteterne i Polen imødekomme høje krav inden for bæredygtighed og energieffektivitet.

Vi udvikler morgendagens logistikejendomme med en fleksibilitet og i en kvalitet, som holder i mange år frem. Vi udvikler anlæg, der ikke kun er bæredygtige og energieffektive, men også omkostningseffektive selv over lang tid, hvilket vi oplever en stigende efterspørgsel på. Og ligesom vi har været førende inden for udviklingen af bæredygtige logistikejendomme i Norden, vil vi bane vejen for mere bæredygtige faciliteter i Polen. Det vil gavne både vores kunders forretninger og miljøet”, siger Matthias Kettelhoit.

Kontakt Matthias Kettelhoit for yderligere information.

E-mail: make@logicenters.com

Tlf.: +46 705 834 406

Udfyld dit navn og telefonnummer, så ringer vi dig op. Du kan forvente en opringning inden for fem arbejdsdage. Vi ser frem til at tale med dig. Eller send os en e-mail med dine spørgsmål.