Logicenters har indgået en aftale med Nordens største TPL-operatør, PostNord TPL, om at opføre og udleje en 35.000 m² topmoderne, miljøvenlig logistikejendom i Køge. Ejendommen forventes at stå klar til indflytning i efteråret 2021.
“Vi er glade og stolte over at udvide vores samarbejde med PostNord. Vi ser det som et bevis på, at vi tilbyder attraktive og moderne logistikejendomme i topklasse og er overbeviste om, at PostNord vil trives i det nye anlæg. Aftalen viser samtidig vores fulde kompetencer, idet vi selv vil være entreprenører ved opførelsen af den nye ejendom”, siger Matthias Kettelhoit, chef for Logicenters.
Logicenters er frontrunnere inden for udviklingen af bæredygtige logistikejendomme med lavt CO2 og lavt energiforbrug. Den nye ejendom vil derfor blive opført med stort fokus på bæredygtighed og blive BREEAM-certificeret efter strenge internationale miljø-standarder. Blandt andet vil bygningen blive forberedt til at kunne bære et fuldt solcelleanlæg på taget, som vil kunne dække hele ejendommens energiforsyning.
“Vi har haft en positiv, hurtig og professionel dialog med Logicenters gennem hele aftaleprocessen, og vi er trygge ved at have med en samarbejdspartner med lang og solid erfaring til at etablere effektive logistikejendomme”, siger Håkan Lindberg, ceo for PostNord TPL A/S i Danmark.